Hvor vil du holde møde?

6 tips, der gør dit strategimøde mere innovativt (det rum du holder møde i, betyder mere end du tror)

udgivet

Trygge rammer er gode at arbejde i, men resulterer ofte også i vanetækning. Det er praktisk, når du skal fokusere på at få noget fra hånden, men knapt så motiverende, når du er på jagt efter nye ideer og løsningsforslag.

Du har nok allerede jongleret med legoklodser og post-it’s. Men har du prøvet at invitere dine deltagere ud af huset?

Hvis du gerne vil have, at dine medarbejdere er innovative og kreative på næste strategimøde, er det ikke uvæsentligt at overveje hvor mødet skal holdes.

Dagligdagens rutiner er gode, men afbræk er motiverende

Flere og flere virksomheder bytter møderne i de traditionelle lokaler på arbejdspladsen ud med anderledes og inspirerende lokaler ude i byen. Rum som kan være med til at generere ny arbejdsmotivation og inspirerer til nye løsninger, hvor nyskabende tanker er grundlæggende for videre præstation og succes.

Se listen: 20 perfekte steder til dit strategimøde

6 tips, til det gode strategimøde

Her er seks konkrete tips til, hvordan du nemt skaber et godt og produktivt strategimøde. Overvej især hvad du vil have ud af mødet - hvorfor? Og hvordan? Når du kombinerer et inspirerende mødelokale med god forberedelse og struktur er du allerede godt på vej.

Gør forberedelsen nem

Inden du sender mødeindkaldelsen ud, bør du overveje hvad formålet er. Det lyder helt simpelt, og det er det også. Men ikke desto mindre er det her, hvor risikoen er størst for at ødelægge mødet før det rigtigt er startet. Gør det nemt for deltagerne at forberede sig, lav en agenda.

Find det rigtige sted før du lægger datoen fast

Sørg for at skabe de rigtige rammer for dit strategimøde. Det handler om at vi skal ændre vores tilgang omkring møderne på arbejdet. Fremfor at tænke mere over, hvornår alle kan mødes, bør vi i stedet tænke mere over hvorhenne alle skal mødes, for at sikre de rette forhold til mødet er tilstede.

Lad rummet understøtte din dagsorden

Først og fremmest skal lokalet afspejle de forventninger du og dine medarbejdere har til mødet, og til den kontekst som det bliver afholdt i. Hvordan vil du gerne udfordre deltagerne? Rummet og dets indretning påvirker måden, hvorpå vi interagerer, lærer, lytter og arbejder med hinanden.

Start mødet med en aktivitet

Det kan være en rigtig god idé at planlægge en aktivitet før dit møde går i gang. Dels kommer man væk fra dagligdagens faste rammer og rutiner, dels får det tankerne hos deltagerne til at fokusere og du får skabt et frisk pust af energi til mødedeltagerne.

Hold flere pauser

Mennesker kan som udgangspunkt koncenterere sig i ca. 25 minutter ad gangen, før det bliver svært at holde fokus. Tag højde for pauser det når du planlægger agendaen eller dit power point show.

Skift croissanterne ud med brainfood

Kickstart dit strategimøde med mad til hjernen. Virker sætningen bekendt: ”så håber jeg ikke, at I falder i søvn”? Lige der tænker du, nu kunne jeg godt tager en lille middagslur. Heldigvis finder der masser af mødelokaler, hvor de serverer en frokost, der kickstarter hjernen fremfor at sætte den i dvale.

Læs også vores 3 tips til bedre mødeplanlægning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til bedre møder i din mailboks.

Alle artikler