Hvor vil du holde møde?

Mødebranchen efterspørger fleksibilitet

udgivet

Undersøgelse viser, at de professionelle mødebookere efterspørger mere fleksible systemer, der gør det nemmere og hurtigere at booke lokaler til møder, konferencer og workshops.

På den netop overståede Møde & Eventmesse i Bella Center spurgte vi de mange fremmødte mødebookere og fagfolk fra mødebranchen, hvad der vil skabe mest værdi for dem i deres arbejde.

Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, giver den alligevel et sigende billede af, hvor mødebranchen bør sætte ind for at udvikle og transformere sig selv i en digital tidsalder.

Hvad skaber størst værdi for mødebookeren?

Hvad skaber størst værdi for dig som mødebooker

22,5 % foretrækker at få et samlet overblik over hvor og hvornår, der holdes møder

39,5 % foretrækker at spare tid og besvær ved hurtig online booking

2,5 % foretrækker at vide, at der er høj sikkerhed og forsikring af mødeaktiviteter

26 % foretrækker et fleksibelt bookingsystem

9,5 % foretrækker at have en komplet løsning til indkøb og administration

Fra analog til digital

I en branche, der stadig udgiver store papirkataloger over møde- og konferencelokaler, er efterspørgslen på digitale og mere fleksible løsninger stor. Hos Gaest.com er vores tilgang netop, at det skal være nemt at booke både traditionelle og anderledes mødelokaler.

Netop nu arbejder vi benhårdt på en skræddersyet løsning for større virksomheder, hvor vi kombinerer vores fleksible bookingflow med et detaljeret digitalt overblik over virksomhedens mødeaktiviteter og nem administration af udgifter.

Vi glæder os allerede til at gentage undersøgelsen på næste års Møde og Eventmesse, og følge op på hvilken vej udviklingen går. Mon ikke efterspørgslen på fleksible, digitale løsninger stiger?

Hvis du er interesseret i at høre mere om vores virksomhedsløsninger, er du meget velkommen til at skrive dig op her - så sender vi mere info, så snart vi er ved at være klar til at tage endnu et skridt i digitaliseringen af mødebranchen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til bedre møder i din mailboks.